Konference: Psykoanalytiske perspektiver på det nye højre

Tidspunkt: 5. – 6. September, 2020, 9 – 16

Sted: Kulturhuset Støberiet, Blågårds Plads 5, indgang via Korsgade 30

Facebook-event URL:  https://www.facebook.com/events/353925058960650/

Tilmelding: https://forms.gle/EGiuuKo6V9ctSSYH7

 

“Det ubevidste, det er det politiske”

Med de ord slog Jacques Lacan fast, at det ubevidste ikke kan ses uafhængigt af politiske diskurser. I dag er en række af sådanne diskurser præget af en radikal højredrejning, som viser sig i bl.a. segregering, populisme og racisme – en højredrejning, der ikke længere er begrænset til den traditionelle højrefløj.

Denne højredrejning har i det politiske genaktualiseret en række af klassiske psykoanalytiske spørgsmål: spørgsmål om eksempelvis identifikation, dødsdrift, gentagelse, regression, rationalitet, sprog og affekt.
Vi ønsker til denne konference at undersøge hvordan psykoanalytiske kategorier og forklaringsrammer kan bidrage til vores forståelse af udviklingerne i det politiske.

Bidragene til konferencen kommer fra forskellige kanter: forskere såvel som klinikere og studerende.

Lørdag d. 5.
Kl. 09.00: Kaffe og croissant
kl. 10.00-11.00: Henning Salling Olesen – Det samfundsmæssigt ubevidste
kl. 11.00-12.00: Daniel V. Kjer – Om Rasmus Paludan som perverst subjekt
kl. 12.00-13.00: Frokost
kl. 13.00-14.00: Victor Cova – The authoritarian personality, or the fear of freedom
kl. 14.00-15.00: Lilian Munk Rösing – Er Trump den nye mester?
kl. 15.00-16.00: Fælles arbejde med spørgsmålet om metode: hvad kan vi forstå med psykoanalysen som redskab?

Søndag d. 6.
Kl. 09.00: Kaffe og croissant
kl. 10.00-11.00: Henrik Jøker Bjerre – Det stærke parti
kl. 11.00-12.00: Rasmus Bro Clemmensen – Friheden eller livet!
kl. 12.00-13.00: Frokost
kl. 13.00-14.00: René Rasmussen – Om Populisme
kl. 14.00-15.00: Andreas Hjort Bundgaard – Kulturens byrdes byrde
kl. 15.00-16.00: Fælles arbejde med spørgsmålet om psykoanalyse og politik: hvad kan vi gøre og bør vi gøre noget?

 

Hvis du godt kunne tænke dig at bidrage med et oplæg men ikke har nået at indsende et paper, er du velkommen til at skrive til os – så vil vi se, om vi kan finde plads i programmet.

For god ordens skyld skal det siges, at vi på bedste neurotiske vis afholder konferencen, så den er i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger mht. pladsbegrænsning. Af denne årsag er tilmelding nødvendig. I må derfor gerne bestille “billetter” på https://forms.gle/EGiuuKo6V9ctSSYH7 (Det er helt gratis).

Arrangementet er støttet af Nørrebro Lokaludvalg

Bogreception : PROTESTKRITIK – Samtale ml. Mikkel Bolt og Tania Ørum

Tidspunkt: 28. August 2020, 16 – 18

Sted: Kapelvej 44, 2200 København N,

Facebook-event URL:  https://www.facebook.com/events/290340695274509/

Fredag d. 28. august holder Próblema bogreception for vores længe ventede antologi PROTESTKRITIK, der handler om protester og oprør fra 68 og til vores tid. Der vil være gratis øl, vand og vin, og bogen kan købes til receptionspris.

PROTESTKRITIK er tænkt som en åbning: af protesten som emne og som selvstændig tænkning. De utallige protester i vores tid, fra Klimabevægelsen til Black Lives Matter, peger på fundamentale politiske og samfundsmæssige problemer, og er således en selvstændig kritik, som giver mulighed for ny erkendelse og handling. Samtidig er protesten også selv et fænomen, der fordrer at blive tænkt.

PROTESTKRITIK placerer sig i dette rum, og består således af både akademiske, aktivistiske og kunstneriske bidrag.

Bogen er kulminationen på projektet Protest ‘68-‘18, der begyndte i 50-året for ‘68-oprøret med en række seminarer om forholdet mellem protesterne i 1968 og i dag. I den forbindelse engagerede vi en række tænkere, kunstnere og aktivister i at arbejde fundamentalt med protestens problem. Denne bog er resultatet og vi glæder os meget til at præsentere den for jer!

For at præsentere bogen har vi inviteret to af bidragsyderne, Mikkel Bolt og Tania Ørum, til at deltage i modereret samtale om protestens problem – både som det præsenteres i bogen, og som det viser sig overalt omkring os lige nu. Derudover vil Asker Bryld Staunæs fra Arkivaristerne opfører en live rettelse af sit bidrag til bogen. Samtalen starter kl. 17.

Bogen består af bidrag fra:
Akivaristerne°, Mikkel Bolt, Kirsten Hyldgaard, Michael Hardt & Antonio Negri, Tania Ørum, Brian Benjamin Hansen, Gry Worre Hallberg & Sisters Hope, Katrin Hjort, Kristian Thorup, Rasmus Bro Clemensen og Gustav Johannes Hoder.

Fakta om bogen:
Hardback, 237 s.
Normalpris 235 kr., særpris til reception kun 150 kr.

Protestkritik: Hvordan kan man tænke protesten i skyggen af 68?

PROTESTKRITIK er tænkt som en åbning: af protesten som emne og som selvstændig tænkning.
De utallige protester i vores tid, fra Klimabevægelsen til Black Lives Matter, peger på fundamentale
politiske og samfundsmæssige problemer og udgør således en selvstændig kritik, som giver
mulighed for ny erkendelse og handling. Samtidig er protesten også selv et fænomen, der fordrer at
blive tænkt.
PROTESTKRITIK placerer sig i dette rum og består af en lang række både akademiske, aktivistiske
og kunstneriske bidrag. Bogen er kulminationen på projektet Protest 68-18, der begyndte i 50-året for 68-oprøret med en
række seminarer om forholdet mellem protesterne i 1968 og i dag. Her engagerede vi en række
tænkere, kunstnere og aktivister i at arbejde fundamentalt med protestens problem.
Bogen indeholder bidrag fra:
Akivaristerne°
Mikkel Bolt
Rasmus Bro Clemensen
Gry Worre Hallberg & Sisters Hope
Brian Benjamin Hansen
Katrin Hjort
Gustav Johannes Hoder
Kirsten Hyldgaard
Michael Hardt & Antonio Negri,
Kristian Thorup
Tania Ørum

Læsegruppe: Det spektakulære samfund

Tidspunkt: 4 gange: 26. august, 2. september, 9. september, 16. september, 19-21

Sted: Boglageret Faust, Blågårdsgade 31c, 2200 København N

Facebook-event URL:  https://www.facebook.com/events/325693581789197

Problema B2B Faust inviterer til læsegruppe af Guy Debords ‘Det Spektakulære samfund’.

Fra bagsideteksten: “Bogen består af lige dele totalfilosofisk teori og kritik af det kapitalistiske varesamfund. Guy Debord beskriver den samfundsform, der skabes gennem varer, billeder og ideologi, og som i 1960erne var ved at materialisere sig over hele verden. Med sine kritiske détournementer af Marx og Hegel står bogen i radikal opposition til reklamegørelsen af sproget, og er mere aktuel i dag end nogensinde før.”

Vi får besøg af redaktør Gustav Johannes Hoder fra Forlaget Aleatorik, som vil føre os igennem udvalgte dele af bogen og igangsætte diskussioner af indholdet over de fire mødegange. Det er således tiltænkt som en velegnet introduktion til bogens pointer, og som en mulighed for at tænke højt med Debords analyse.

De ti første der møder op får bogen gratis pga. funding fra Snabslanten ❤

Håber vi ses!

KH Faust og Problema

Refleksioner efter stormødet om kooperativer for videns- og kulturarbejdere

Vi har været medafsendere på et blogindlæg på Flexwerkers blog på Magisterbladets hjemmeside.
Det bærer titlen “Fra medarbejder til medejer: Kooperativer kan gøre arbejdslivet demokratisk” og kan læses her:

https://www.magisterbladet.dk/blog-og-debat/flexwerker/fra-medarbejder-til-medejer-kooperativer-kan-goere-arbejdslivet-demokratisk

Fra medarbejder til medejer: Kooperativer kan gøre arbejdslivet demokratisk

Videns- og kulturarbejdere kan stå stærkere i kooperativer end som soloselvstændige, freelancere og prekariseringsramte løsarbejdere – og fagbevægelsen kan hjælpe. Det skriver Flexwerker og foreningen Próblema i et kollektivt sammensurium af lyd, tanker og tekst, som er blevet til på baggrund af et stormøde om kooperativer.

I november inviterede vi – håbefuldt – til stormøde om kooperativer. Det var før coronakrisen ramte Danmark og sendte folk hjem fra arbejde og gjorde situationen for prekært ansatte endnu mere prekær.

Vi syntes, der manglede en opmærksomhed på kooperativernes potentialer, både som alternativ til den dominerende iværksætterfortælling, som levevej for idérige videns- og kulturarbejdere og som fremmer af demokratiet.

Det synes vi stadig.

For krisen udstiller udfordringerne på det prekære arbejdsmarked, mangedobler den usikkerhed, løstansatte lever med, og gør det klart, at der er behov for at afsøge nye – eller genopfinde gamle – måder at organisere sig på. Her kan kooperativerne måske være en del af løsningen.

Aftenen handlede særligt om medarbejderejede kooperativer og om kooperativernes potentialer for videns- og kulturarbejdere, hvis arbejde er kendetegnet ved at være immaterielt i modsætning til det arbejde, der foretages i de fleste kooperative virksomheder, vi kender herhjemme.

Vi var blandt andet nysgerrige på, om skabelsen af kooperativer kan være en del af en løsning på den øgede usikkerhed – og måske endda meningsløshed – mange af os oplever på arbejdsmarkedet. Kan vi ved at danne kooperativer bruge vores specialiserede viden og kompetencer klogere, end vi gør i den endeløse række af løse ansættelser, vi søber rundt i? Eller med det klatarbejde, vi hver især rager til os som freelancere og honorarlønnede?

Værdidrevet arbejde

Selvom vi sjældent stiller spørgsmålstegn ved det, er de fleste af os kun demokratiske deltagere på deltid. Andre end os selv har ledelsesretten – og ofte også den økonomiske fordel – og i den forstand er arbejdspladsen og al den tid, vi tilbringer der, ikke grundlæggende demokratisk.

Cirka den pointe blev fremlagt på aftenen af Søs Bayer, som er forperson for Foreningen til etablering af Det Frie Universitet. Vi havde inviteret Søs til at sige noget om, hvordan andelstanken har inspireret det universitet, foreningen arbejder på at realisere. Det Frie Universitet skal være et uafhængigt og demokratisk andelsuniversitet, som ansatte og studerende ejer i fællesskab.

Vi er tilbøjelige til at give Søs ret. I et demokrati som det danske er det besynderligt, at vi uden videre accepterer en tilsidesættelse af demokratiet i arbejdslivet. Tænk, hvis vi kunne tage de demokratiske værdier, vi er så stolte af, med på arbejde. Det kan man i kooperativerne.

Men inden vi lader os forblænde fuldstændigt af kooperativernes magi, må vi minde os selv om en pointe, Bjarke Friborg bragte til bordet: “De kooperative virksomhedsformer er ikke en erstatning for at have en god forretningsidé”.

Bjarke sidder i bestyrelsen og i beskæftigelsesudvalget i Dansk Magisterforening, og vi havde inviteret ham med til arrangementet for at fortælle om forholdet mellem fagbevægelsen og den kooperative bevægelse.

Bjarke har en pointe, men til gengæld synes vi, de kooperative virksomhedsformer er en helt vildt god erstatning for ideen om, at alle iværksættere skal skalere, ekspandere og sælge deres virksomhed dyrt. Med andre ord mener vi, at skabelsen af kooperativer kan være et alternativ til det eksisterende iværksætterparadigme, som mest af alt privilegerer penge.

Hos kooperativerne er der andre – eller rettere flere – værdier på spil. Selvfølgelig handler det om at skabe en sund forretning, men det skal måles på flere parametre end udelukkende de økonomiske. Trives vi for eksempel i vores arbejdsliv? Har vi medindflydelse? Kan vi holde til arbejdet på lang sigt?

I de medarbejderejede kooperativer følger man det, medarbejderne ønsker, eller som Maj Baltzarsen fra kooperativet Analyse & Tal formulerer det: ”Grundkernen er, at vores arbejde skal være meningsfuldt”.

Det er medarbejderne, der ejer virksomheden, og derfor er det også dem, der sætter kursen, både hvad angår arbejdstid, arbejdsopgaver og arbejdskultur.

Humøret op og lønnen ned

Spørgsmålet er dog, hvordan kooperativerne udmønter de demokratiske værdier i hverdagen, når opgaverne skal leveres, når børnene skal hentes før 16, når medarbejderne bliver uenige, eller når krisen kradser.

Det spørgsmål stillede vi og de øvrige fremmødte også Maj Baltzarsen fra Analyse & Tal. Analyse & Tal er en konsulentvirksomhed, der er stiftet af en gruppe sociologer, og som navnet indikerer bl.a. beskæftiger sig med kvantitative analyser. Altså med immaterielt arbejde.

Hos Analyse & Tal er flotte titler ikke en del af incitamentsstrukturen i virksomheden, ligesom pisk, gulerod og meningsløse hierarkier er skiftet ud med medbestemmelse, ligeværd og tillid. Medarbejderne driver virksomheden med en flad ledelsesstruktur og leder og fordeler arbejdet i fællesskab. I praksis foregår det på ugentlige koordineringsmøder og på månedlige ledelsesmøder.

De har med Majs egne ord valgt at gå den “betonsocialistiske” vej, og den er brolagt med enhedsløn, dvs. at de hverken skelner mellem medarbejdernes evner eller anciennitet. Alle medarbejderne får det samme i løn, hvad enten de er grønskollinger på arbejdsmarkedet eller om de har siddet i den samme stol i 30 år. Det betyder heller ikke noget, om de hiver mange eller få opgaver hjem til virksomheden.

Den kooperative model giver i følge Maj en robusthed, som andre virksomheder ikke har, blandt andet fordi medarbejderne i nedgangsperioder kollektivt kan vælge at gå ned i løn fremfor at fyre. Med et glimt i øjet fortæller hun, at deres motto er “humøret op og lønnen ned”.

Risikerer man at prekarisere sig selv og andre?

En af vores bekymringer er, om den robusthed og fleksibilitet, Maj taler om, har en slagside. Risikerer man at være selvudnyttende, at prekarisere sig selv eller at underbyde andre virksomheder? Hvad gør man fx, hvis man står i en situation, hvor man skal vælge mellem at fyre en medarbejder eller at underbyde andre?

Maj anerkender dilemmaet.

Hun forsikrer, at de ikke vil løndumpe sig selv til et niveau, hvor de ikke kan betale for hus og hjem, og at prissætning er en vanskelig disciplin, som kræver løbende diskussioner og omtanke. Hvordan de reelt vælger, hvem der skal fyres, hvis det bliver aktuelt, er dog omgærdet med en vis mystik. Måske fordi det stadig er et abstrakt spørgsmål, som de ikke har afprøvet i praksis. Grundlæggende går det nemlig rigtig godt for Analyse & Tal, som i dag tæller 17 medarbejdere.

Fagbevægelsen skal skynde sig

Når medarbejderne, som i Analyse & Tal, finder ud af det hele selv, hvad er så fagforeningernes rolle?

Fagforeningerne er normalt dem, der har medarbejdernes ryg. Dem, der er værn mod løntryk og udbytning. Men hvis man både er medarbejder og medejer bliver den klassiske modsætning mellem arbejdsgiver og lønmodtager ophævet, og hvor efterlader det fagforeningerne?

Bjarke Friborg redegjorde for, at fagbevægelsen og den kooperative bevægelse historisk set ikke er to adskilte størrelser og ej heller behøver være det i dag. Han ser et potentiale for, at kooperativerne og fagbevægelsen kan spille sammen, for eksempel når det kommer til understøttelse af opstart, prissætning og konfliktløsning. Der er desuden flere gode eksempler på, at kooperativer, både herhjemme og i udlandet, følger lønninger anvist af fagforeningerne i sammenlignelige brancher.

For os at se er dannelsen af kooperativer et skoleeksempel på selvinitieret organisering, og det må alt andet lige være fagbevægelsens rolle at støtte op om det. Hvis ikke fagbevægelsen gør det, er der formentlig andre, der vil sætte sig på den kooperative dagsorden, hvor der lige nu lader til at være momentum.

Mange har måske bemærket, at Coop igen er begyndt at markedsføre sig på det kooperative, så det er ikke alene hot at være kooperativ, der er også penge i det – og penge at miste for fagforeningerne, hvis de ikke tør udvide og aktualisere deres rolle. Vi ser helst, at fagforeningerne formår at være relevante for deres medlemmer og bibeholder en indflydelsesrig position på arbejdsmarkedet, men det kræver nytænkning og fantasi.

Ingen gylden løsning

Tilbage svæver spørgsmålet om, hvorvidt vi kan stå stærkere i kooperativer, end vi gør som soloselvstændige, freelancere og prekariseringsramte løsarbejdere.

Et forsigtigt svar er ja, men for stiftere af demokratiske virksomheder er der stadig lang vej til at opnå den samme sikkerhed som ansatte i ordinære fuldtidsstillinger på overenskomst nyder godt af. En klar fordel er dog, at man kan bevare sine lønmodtagerrettigheder og gå på dagpenge, hvis lokummet – eller kooperativet – brænder på. Noget, der bestemt ikke er blevet mindre væsentligt i lyset af coronakrisen.

Det alene bør dog ikke være incitamentet for at stifte et kooperativ. Snarere bør fællesskabet, medejerskabet og lysten til at skabe være bærende. Hvis man ikke kan lide lugten af proces, er det nok ikke en god idé at orientere sig mod de kooperative virksomhedsformer.

Vi tror, at kooperativerne, selvom de ikke afhjælper al usikkerheden her og nu, kan være en langsigtet strategi til at skabe mere stabile og bæredygtige arbejdsliv – specielt hvis man sammenligner med livet som soloselvstændig. Men det er ikke en gylden løsning, som alene kan afhjælpe den øgede prekarisering.

Den aften i november kunne vi dog ikke lade være med at blive begejstrede over potentialerne og “fællesskabets banale logik”, som Søs Bayer formulerede det. For det blev et stormøde. Støberiet var fyldt til bristepunktet, og det lader til, at vi ikke er de eneste, der har lyst til mere end et deltidsdemokrati. Det glæder vi os over, nu hvor vi sidder hver for sig.

Vi håber, at krisen kan få flere til at gribe potentialet, og at fagbevægelsen vil spille med. Hvis krisen ender med at bidrage til, at flere kan se en mening i at organisere sig sammen, er der trods alt kommet noget godt ud af den.

Stormødet om kooperativer blev afholdt med støtte fra Kooperationen og Dansk Magisterforening.

Problemkatalog #1 : Sjæl, Psyke, Subjekt

Dette tidsskrift – som vi har valgt at kalde for et ‘problemkatalog’ – er helt konkret et biprodukt af Próblemas Aftenskoles forløb om sjælen, psyken og subjektiviteten, der strakte sig over syv aftener i sensommeren og efteråret 2018 (7. juni til 27. september) og blev holdt i Kommunal Kunst og Tekniks lokaler på Blågårds Plads i København. Problemkataloget samler, som sagt, op på nogle af de samtaler, der opstod undervejs, og de problemer, vi stødte på.

Pointen med dette tidsskrift er det problematiske: Ikke det perfekte, det afsluttede eller de godkendte måder at anskue tingene på. Det vigtigste er ikke de formfuldendte syllogismer og svar, men en kredsen om de essentielle problemer, som deltagerne til aftenskolen er stødt på. Problemkatalogets tekster er derfor med forsæt ikke fagfællebedømte. Vi ønsker at udgive et tidsskrift for tænkning, der ikke ligger under for den traditionelle forskningslitteraturs genrekrav. Men mange af de bedste, vigtigste eller mest inspirerende tekster, som vi selv har læst, ville, hvis de var blevet skrevet i dag, ikke bestå en eksamen eller klare en moderne fagfællebedømmelse.

Problemkataloget er således også et tidsskrift for arbejdspapirer, mislykkede tankeeksperimenter, personlige idiosynkrasier, manifester, traktater, ekskurser, ønsketænkning og monologer. Et tidsskrift hvor det, der ville være rykket ned i fodnoterne, bliver stående i brødteksten, det, der ville være blevet klippet ud, ryger ned i noteapparatet, og hvor det, der måske burde stå i brødteksten, er underforstået, forsvundet eller først udgives i næste nummer.

Take care of your darlings.

INDHOLD:

Forord

Rasmus Bro Clemmensen: Sjæl – Psyke – Subjekt

Denis Ebbesen & Jeppe Olsen: Symbolik i udviklingspsykologisk regi

Mikkel Reher-Langberg: En kort indføring i begrebet dødsdrift

Ejler Nyhavn: Faust – Det er en tragedie

Uddrag af Goethes Faust i på tysk
Uddrag af Goethes Faust i i danSk Oversættelse

Andreas Hjort Bundgaard: Vindstilhed.

Daniel V. Kjer: Freud og det normale sexliv

Niklas Birksted: Subjektets evindelige undergang

Nicolai Højer Sanders: Some musings about the nature of consciousness

René Rasmussen: The Sound of Silence

Hvis du vil købe et eksemplar af Problemkataloget, så send en email til kontakt@problema.dk

RELEASE : Problemkatalog #1 : Sjæl, Psyke, Subjekt

Problemkataloget er begyndelsen på et tidsskrift om problemer!

Og den 7. marts holder vi en lancering af første numme med temaet “Sjæl, Psyke, Subjekt”.

Problemkatalog #1 er et biprodukt af Próblemas Aftenskoles forløb om sjælen, psyken og subjektiviteten. Kort fortalt, samler problemkataloget op på nogle af de samtaler, der opstod undervejs, og de problemer, vi stødte på.

Problemkataloget er et tidsskrift for arbejdspapirer, mislykkede tankeeksperimenter, personlige idiosynkrasier, manifester, traktater, ekskurser, ønsketænkning og monologer. Et tidsskrift hvor det, der ville være rykket ned i fodnoterne, bliver stående i brødteksten, det, der ville være blevet klippet ud, ryger ned i noteapparatet, og hvor det, der måske burde stå i brødteksten, er underforstået, forsvundet eller først udgives i næste nummer.

Take care of your darling.

I dette nummer kan du læse om:
Begreberne sjæl, psyke og subjekts historie, symbolik i udviklingspsykologien, dødsdriften, Goethes Faust, vindstilhed, Freud og det normale sexliv, subjektets undergang, bevidsthedens natur og lyden af stilhed.

 

Tidspunkt: 7. Marts 2020, 16 – 18

Sted: Boglageret Faust, Blågårdsgade 31C, 2200 København N

Facebook-event URL: https://www.facebook.com/events/290340695274509/

______________________________

 

CALL FOR PAPERS : Psykoanalytiske perspektiver på det nye højre

Call’et kan downloades som pdf på dansk og engelsk.

Psykoanalytiske perspektiver på det nye højre

CALL FOR PAPERS
Konference d. 25. – 26. april 2020
Deadline for papers d. 22. marts

Det ubevidste, det er det politiske

Med de ord slog Jacques Lacan fast, at det ubevidste ikke kan ses uafhængigt af politiske diskurser. I dag er en række af sådanne diskurser præget af en radikal højredrejning, som viser sig i bl.a. segregering, populisme og racisme – en højredrejning, der ikke længere er begrænset til den traditionelle højrefløj.

Denne højredrejning har i det politiske genaktualiseret en række af klassiske psykoanalytiske spørgsmål: spørgsmål om eksempelvis identifikation, dødsdrift, gentagelse, regression, rationalitet, sprog og affekt.

Vi ønsker på denne konference at undersøge hvordan psykoanalytiske kategorier og forklaringsrammer kan bidrage til vores forståelse af udviklingerne i det politiske.

___

Forskere såvel som klinikere og studerende opfordres til at indsende forslag til oplæg.

Oplæg af max. 30 min.

Oplæggene kan både være præsentationer af psykoanalytisk informerede analyser af udviklingen i det politiske og metodiske refleksioner over brugen af psykoanalytiske begreber i politiske analyser.

Send venligst abstract på artikel eller synopsis for oplæg på højst 2 normalsider til kontakt@problema.dk senest den 22. marts.
Skriv “Konference om det nye højre” i emnefeltet.

Konferencen vil foregå den 25. – 26. april 2020
på Kulturhuset Støberiet på Blågårds Plads 3 i København.

Aftenskolen II: Er integration det eneste, jeg må tale om?

Undersøgelser som ‘Nydanskere i nyhedsbilledet’ (2012) og ‘Dem vi taler om’ (2016) har tidligere vist, at etniske minoriteter både er groft underrepræsenteret i nyhedsbilledet, og at de oftest bruges som kilder i historier om integration, kriminalitet og islam. Men hvordan ser det ud med den danske debat, når etniske minoriteter selv sidder bag tasterne? Farhiya Khalid vil i sit oplæg til Aftenskolen på onsdag, tage udgangspunkt i sit speciale: “Er integration det eneste, jeg må tale om? En undersøgelse af ikke-vestlige medierepræsentationer i danske debatsektioner”. Her undersøger Farhiya Khalid etniske minoriteters bidrag til den offentlige debat og gransker de (få) tilgængelige udsigelsespositioner denne samfundsgruppe ofte må navigere i.

Specialets abstract opsumerer hendes undersøgelse således:

In 2012 and 2017 respectively the research reports Nydanskere i nyhedsbilledet and “Dem vi taler om” showed that ethnic minorities were heavily underrepresented as sources in Danish domestic news. These reports also showed that ethnic minorities were often kept in socalled ‘news reservations’ – most often to be used as sources on integration, immigration, religion and crime. But to what extent is this also the case when ethnic minorities are at the helm as contributors of opinion pieces? This master’s thesis is based on a content analysis of approx. 15.000 opinion editorials published during the first quarter of 2018 in five Danish daily newspapers and their websites – in order to examine the quantitative and qualitative representations of ethnic minorities in the Danish public debate. The thesis concludes that only 0.6% of the opinion editorials were written by non-westerners although this group makes up 8.5 % of the Danish population. Subsequently, the thesis shows that the main themes of the editorials submitted by non-westerners were on topics about integration, immigration and religion – creating ‘debate reservations’ and contributing to an ethnicized debate. Lastly, this thesis analyzes and discusses selected non-western opinion pieces through a framing analysis utilizing two generic frames: minority-attack-frame and minority-defense-frame. These frames are established on the basis of the concept of the culturalization of otherwise social, economic and political issues that media scholar Ferruh Yilmaz (2016) among others has put forward, and which this study shows highly shapes the participation of ethnic minorities in the Danish public debate.

Oplægsholder: Farhiya Khalid

Eventtitel: Er integration det eneste, jeg må tale om?

Tidspunkt: 18. December 2019, 19:00 – 21:00

Sted: KKT – Kommunal Kunst og Teknik – Blågårds Plads 3, 3. etage, 2200 København N

Facebook-event URL: https://www.facebook.com/events/813234435784244

______________________________

Alle er velkomne, uanset baggrund eller forudsætninger.
Det er gratis at deltage og der vil blive serveret the og kaffe.

AFTENENS PROGRAM
Velkomst
Oplæg v. Farhiya Khalid
Samtaler i mindre grupper
Diskussion i plenum

ANBEFALET LÆSNING

OM PROBLEMAS AFTENSKOLE
Problemas Aftenskole er en gratis, filosofisk aftenskole der afholdes hver anden uge hos Kommunal Kunst og Teknik på Blågårds Plads 3. Vi arbejder ikke med en traditionel sondring mellem lærer og elev, men arbejder ud fra en forudsætning om, at mennesker der mødes om ’et fælles tredje’ lærer af hinanden og lærer sammen.
Problemas Aftenskole er også et eksperiment med at udvikle ”undervisningsbaseret forskning”: Som en del af aftenskolen producerer vi en antologi – det såkaldte Problemkatalog – med tekster der samler op på, eller tænker videre over, de samtaler som aftenskolen har givet anledning til.

Vi opfordrer alle deltagere til at bidrage til Problemkataloget.

Problemas aftenskole afholdes i samarbejde med Kommunal Kunst og Teknik og Det FRIE Universitet. Vi modtager økonomisk støtte fra Nørrebro Lokaludvalg.

Aftenskolen II: »Det sande billede af fortiden flimrer forbi«

Begrebet om “nøgent liv” har de seneste år vundet umiskendeligt indpas, bl.a. gennem den italienske filosof Giorgio Agambens hovedværk Homo Sacer. Omvendt er det i mindre grad tydeligt, hvordan Homo Sacer-figuren etableres metodologisk i værket, og hvordan den er forbundet med Heideggers kritik af filosofiens historie og Foucaults begreb om arkæologi. Gustav Johannes Hoder vil med udgangspunkt i Signatura Rerum og Hvad er en ordre? skitsere de historiefilosofiske rammer for Agambens “arkæologiske” metode, der lægger op til en fælles samtale om, hvordan det i dag er muligt at tale om politisk historiefilosofi og kanonkritik.

Oplægsholder: Gustav Johannes Hoder

Eventtitel: »Det sande billede af fortiden flimrer forbi«

Tidspunkt: 11. December 2019, 19:00 – 21:00

Sted: KKT – Kommunal Kunst og Teknik – Blågårds Plads 3, 3. etage, 2200 København N

Facebook-event URL: https://www.facebook.com/events/812948912499927/

______________________________

Alle er velkomne, uanset baggrund eller forudsætninger.
Det er gratis at deltage og der vil blive serveret the og kaffe.

AFTENENS PROGRAM
Velkomst
Oplæg v. Gustav Hoder
Samtaler i mindre grupper
Diskussion i plenum

ANBEFALET LÆSNING

OM PROBLEMAS AFTENSKOLE
Problemas Aftenskole er en gratis, filosofisk aftenskole der afholdes hver anden uge hos Kommunal Kunst og Teknik på Blågårds Plads 3. Vi arbejder ikke med en traditionel sondring mellem lærer og elev, men arbejder ud fra en forudsætning om, at mennesker der mødes om ’et fælles tredje’ lærer af hinanden og lærer sammen.
Problemas Aftenskole er også et eksperiment med at udvikle ”undervisningsbaseret forskning”: Som en del af aftenskolen producerer vi en antologi – det såkaldte Problemkatalog – med tekster der samler op på, eller tænker videre over, de samtaler som aftenskolen har givet anledning til.

Vi opfordrer alle deltagere til at bidrage til Problemkataloget.

Problemas aftenskole afholdes i samarbejde med Kommunal Kunst og Teknik og Det FRIE Universitet. Vi modtager økonomisk støtte fra Nørrebro Lokaludvalg.