Refleksioner efter stormødet om kooperativer for videns- og kulturarbejdere

Vi har været medafsendere på et blogindlæg på Flexwerkers blog på Magisterbladets hjemmeside.
Det bærer titlen “Fra medarbejder til medejer: Kooperativer kan gøre arbejdslivet demokratisk” og kan læses her:

https://www.magisterbladet.dk/blog-og-debat/flexwerker/fra-medarbejder-til-medejer-kooperativer-kan-goere-arbejdslivet-demokratisk

Fra medarbejder til medejer: Kooperativer kan gøre arbejdslivet demokratisk

Videns- og kulturarbejdere kan stå stærkere i kooperativer end som soloselvstændige, freelancere og prekariseringsramte løsarbejdere – og fagbevægelsen kan hjælpe. Det skriver Flexwerker og foreningen Próblema i et kollektivt sammensurium af lyd, tanker og tekst, som er blevet til på baggrund af et stormøde om kooperativer.

I november inviterede vi – håbefuldt – til stormøde om kooperativer. Det var før coronakrisen ramte Danmark og sendte folk hjem fra arbejde og gjorde situationen for prekært ansatte endnu mere prekær.

Vi syntes, der manglede en opmærksomhed på kooperativernes potentialer, både som alternativ til den dominerende iværksætterfortælling, som levevej for idérige videns- og kulturarbejdere og som fremmer af demokratiet.

Det synes vi stadig.

For krisen udstiller udfordringerne på det prekære arbejdsmarked, mangedobler den usikkerhed, løstansatte lever med, og gør det klart, at der er behov for at afsøge nye – eller genopfinde gamle – måder at organisere sig på. Her kan kooperativerne måske være en del af løsningen.

Aftenen handlede særligt om medarbejderejede kooperativer og om kooperativernes potentialer for videns- og kulturarbejdere, hvis arbejde er kendetegnet ved at være immaterielt i modsætning til det arbejde, der foretages i de fleste kooperative virksomheder, vi kender herhjemme.

Vi var blandt andet nysgerrige på, om skabelsen af kooperativer kan være en del af en løsning på den øgede usikkerhed – og måske endda meningsløshed – mange af os oplever på arbejdsmarkedet. Kan vi ved at danne kooperativer bruge vores specialiserede viden og kompetencer klogere, end vi gør i den endeløse række af løse ansættelser, vi søber rundt i? Eller med det klatarbejde, vi hver især rager til os som freelancere og honorarlønnede?

Værdidrevet arbejde

Selvom vi sjældent stiller spørgsmålstegn ved det, er de fleste af os kun demokratiske deltagere på deltid. Andre end os selv har ledelsesretten – og ofte også den økonomiske fordel – og i den forstand er arbejdspladsen og al den tid, vi tilbringer der, ikke grundlæggende demokratisk.

Cirka den pointe blev fremlagt på aftenen af Søs Bayer, som er forperson for Foreningen til etablering af Det Frie Universitet. Vi havde inviteret Søs til at sige noget om, hvordan andelstanken har inspireret det universitet, foreningen arbejder på at realisere. Det Frie Universitet skal være et uafhængigt og demokratisk andelsuniversitet, som ansatte og studerende ejer i fællesskab.

Vi er tilbøjelige til at give Søs ret. I et demokrati som det danske er det besynderligt, at vi uden videre accepterer en tilsidesættelse af demokratiet i arbejdslivet. Tænk, hvis vi kunne tage de demokratiske værdier, vi er så stolte af, med på arbejde. Det kan man i kooperativerne.

Men inden vi lader os forblænde fuldstændigt af kooperativernes magi, må vi minde os selv om en pointe, Bjarke Friborg bragte til bordet: “De kooperative virksomhedsformer er ikke en erstatning for at have en god forretningsidé”.

Bjarke sidder i bestyrelsen og i beskæftigelsesudvalget i Dansk Magisterforening, og vi havde inviteret ham med til arrangementet for at fortælle om forholdet mellem fagbevægelsen og den kooperative bevægelse.

Bjarke har en pointe, men til gengæld synes vi, de kooperative virksomhedsformer er en helt vildt god erstatning for ideen om, at alle iværksættere skal skalere, ekspandere og sælge deres virksomhed dyrt. Med andre ord mener vi, at skabelsen af kooperativer kan være et alternativ til det eksisterende iværksætterparadigme, som mest af alt privilegerer penge.

Hos kooperativerne er der andre – eller rettere flere – værdier på spil. Selvfølgelig handler det om at skabe en sund forretning, men det skal måles på flere parametre end udelukkende de økonomiske. Trives vi for eksempel i vores arbejdsliv? Har vi medindflydelse? Kan vi holde til arbejdet på lang sigt?

I de medarbejderejede kooperativer følger man det, medarbejderne ønsker, eller som Maj Baltzarsen fra kooperativet Analyse & Tal formulerer det: ”Grundkernen er, at vores arbejde skal være meningsfuldt”.

Det er medarbejderne, der ejer virksomheden, og derfor er det også dem, der sætter kursen, både hvad angår arbejdstid, arbejdsopgaver og arbejdskultur.

Humøret op og lønnen ned

Spørgsmålet er dog, hvordan kooperativerne udmønter de demokratiske værdier i hverdagen, når opgaverne skal leveres, når børnene skal hentes før 16, når medarbejderne bliver uenige, eller når krisen kradser.

Det spørgsmål stillede vi og de øvrige fremmødte også Maj Baltzarsen fra Analyse & Tal. Analyse & Tal er en konsulentvirksomhed, der er stiftet af en gruppe sociologer, og som navnet indikerer bl.a. beskæftiger sig med kvantitative analyser. Altså med immaterielt arbejde.

Hos Analyse & Tal er flotte titler ikke en del af incitamentsstrukturen i virksomheden, ligesom pisk, gulerod og meningsløse hierarkier er skiftet ud med medbestemmelse, ligeværd og tillid. Medarbejderne driver virksomheden med en flad ledelsesstruktur og leder og fordeler arbejdet i fællesskab. I praksis foregår det på ugentlige koordineringsmøder og på månedlige ledelsesmøder.

De har med Majs egne ord valgt at gå den “betonsocialistiske” vej, og den er brolagt med enhedsløn, dvs. at de hverken skelner mellem medarbejdernes evner eller anciennitet. Alle medarbejderne får det samme i løn, hvad enten de er grønskollinger på arbejdsmarkedet eller om de har siddet i den samme stol i 30 år. Det betyder heller ikke noget, om de hiver mange eller få opgaver hjem til virksomheden.

Den kooperative model giver i følge Maj en robusthed, som andre virksomheder ikke har, blandt andet fordi medarbejderne i nedgangsperioder kollektivt kan vælge at gå ned i løn fremfor at fyre. Med et glimt i øjet fortæller hun, at deres motto er “humøret op og lønnen ned”.

Risikerer man at prekarisere sig selv og andre?

En af vores bekymringer er, om den robusthed og fleksibilitet, Maj taler om, har en slagside. Risikerer man at være selvudnyttende, at prekarisere sig selv eller at underbyde andre virksomheder? Hvad gør man fx, hvis man står i en situation, hvor man skal vælge mellem at fyre en medarbejder eller at underbyde andre?

Maj anerkender dilemmaet.

Hun forsikrer, at de ikke vil løndumpe sig selv til et niveau, hvor de ikke kan betale for hus og hjem, og at prissætning er en vanskelig disciplin, som kræver løbende diskussioner og omtanke. Hvordan de reelt vælger, hvem der skal fyres, hvis det bliver aktuelt, er dog omgærdet med en vis mystik. Måske fordi det stadig er et abstrakt spørgsmål, som de ikke har afprøvet i praksis. Grundlæggende går det nemlig rigtig godt for Analyse & Tal, som i dag tæller 17 medarbejdere.

Fagbevægelsen skal skynde sig

Når medarbejderne, som i Analyse & Tal, finder ud af det hele selv, hvad er så fagforeningernes rolle?

Fagforeningerne er normalt dem, der har medarbejdernes ryg. Dem, der er værn mod løntryk og udbytning. Men hvis man både er medarbejder og medejer bliver den klassiske modsætning mellem arbejdsgiver og lønmodtager ophævet, og hvor efterlader det fagforeningerne?

Bjarke Friborg redegjorde for, at fagbevægelsen og den kooperative bevægelse historisk set ikke er to adskilte størrelser og ej heller behøver være det i dag. Han ser et potentiale for, at kooperativerne og fagbevægelsen kan spille sammen, for eksempel når det kommer til understøttelse af opstart, prissætning og konfliktløsning. Der er desuden flere gode eksempler på, at kooperativer, både herhjemme og i udlandet, følger lønninger anvist af fagforeningerne i sammenlignelige brancher.

For os at se er dannelsen af kooperativer et skoleeksempel på selvinitieret organisering, og det må alt andet lige være fagbevægelsens rolle at støtte op om det. Hvis ikke fagbevægelsen gør det, er der formentlig andre, der vil sætte sig på den kooperative dagsorden, hvor der lige nu lader til at være momentum.

Mange har måske bemærket, at Coop igen er begyndt at markedsføre sig på det kooperative, så det er ikke alene hot at være kooperativ, der er også penge i det – og penge at miste for fagforeningerne, hvis de ikke tør udvide og aktualisere deres rolle. Vi ser helst, at fagforeningerne formår at være relevante for deres medlemmer og bibeholder en indflydelsesrig position på arbejdsmarkedet, men det kræver nytænkning og fantasi.

Ingen gylden løsning

Tilbage svæver spørgsmålet om, hvorvidt vi kan stå stærkere i kooperativer, end vi gør som soloselvstændige, freelancere og prekariseringsramte løsarbejdere.

Et forsigtigt svar er ja, men for stiftere af demokratiske virksomheder er der stadig lang vej til at opnå den samme sikkerhed som ansatte i ordinære fuldtidsstillinger på overenskomst nyder godt af. En klar fordel er dog, at man kan bevare sine lønmodtagerrettigheder og gå på dagpenge, hvis lokummet – eller kooperativet – brænder på. Noget, der bestemt ikke er blevet mindre væsentligt i lyset af coronakrisen.

Det alene bør dog ikke være incitamentet for at stifte et kooperativ. Snarere bør fællesskabet, medejerskabet og lysten til at skabe være bærende. Hvis man ikke kan lide lugten af proces, er det nok ikke en god idé at orientere sig mod de kooperative virksomhedsformer.

Vi tror, at kooperativerne, selvom de ikke afhjælper al usikkerheden her og nu, kan være en langsigtet strategi til at skabe mere stabile og bæredygtige arbejdsliv – specielt hvis man sammenligner med livet som soloselvstændig. Men det er ikke en gylden løsning, som alene kan afhjælpe den øgede prekarisering.

Den aften i november kunne vi dog ikke lade være med at blive begejstrede over potentialerne og “fællesskabets banale logik”, som Søs Bayer formulerede det. For det blev et stormøde. Støberiet var fyldt til bristepunktet, og det lader til, at vi ikke er de eneste, der har lyst til mere end et deltidsdemokrati. Det glæder vi os over, nu hvor vi sidder hver for sig.

Vi håber, at krisen kan få flere til at gribe potentialet, og at fagbevægelsen vil spille med. Hvis krisen ender med at bidrage til, at flere kan se en mening i at organisere sig sammen, er der trods alt kommet noget godt ud af den.

Stormødet om kooperativer blev afholdt med støtte fra Kooperationen og Dansk Magisterforening.

Problemkatalog #1 : Sjæl, Psyke, Subjekt

Dette tidsskrift – som vi har valgt at kalde for et ‘problemkatalog’ – er helt konkret et biprodukt af Próblemas Aftenskoles forløb om sjælen, psyken og subjektiviteten, der strakte sig over syv aftener i sensommeren og efteråret 2018 (7. juni til 27. september) og blev holdt i Kommunal Kunst og Tekniks lokaler på Blågårds Plads i København. Problemkataloget samler, som sagt, op på nogle af de samtaler, der opstod undervejs, og de problemer, vi stødte på.

Pointen med dette tidsskrift er det problematiske: Ikke det perfekte, det afsluttede eller de godkendte måder at anskue tingene på. Det vigtigste er ikke de formfuldendte syllogismer og svar, men en kredsen om de essentielle problemer, som deltagerne til aftenskolen er stødt på. Problemkatalogets tekster er derfor med forsæt ikke fagfællebedømte. Vi ønsker at udgive et tidsskrift for tænkning, der ikke ligger under for den traditionelle forskningslitteraturs genrekrav. Men mange af de bedste, vigtigste eller mest inspirerende tekster, som vi selv har læst, ville, hvis de var blevet skrevet i dag, ikke bestå en eksamen eller klare en moderne fagfællebedømmelse.

Problemkataloget er således også et tidsskrift for arbejdspapirer, mislykkede tankeeksperimenter, personlige idiosynkrasier, manifester, traktater, ekskurser, ønsketænkning og monologer. Et tidsskrift hvor det, der ville være rykket ned i fodnoterne, bliver stående i brødteksten, det, der ville være blevet klippet ud, ryger ned i noteapparatet, og hvor det, der måske burde stå i brødteksten, er underforstået, forsvundet eller først udgives i næste nummer.

Take care of your darlings.

INDHOLD:

Forord

Rasmus Bro Clemmensen: Sjæl – Psyke – Subjekt

Denis Ebbesen & Jeppe Olsen: Symbolik i udviklingspsykologisk regi

Mikkel Reher-Langberg: En kort indføring i begrebet dødsdrift

Ejler Nyhavn: Faust – Det er en tragedie

Uddrag af Goethes Faust i på tysk
Uddrag af Goethes Faust i i danSk Oversættelse

Andreas Hjort Bundgaard: Vindstilhed.

Daniel V. Kjer: Freud og det normale sexliv

Niklas Birksted: Subjektets evindelige undergang

Nicolai Højer Sanders: Some musings about the nature of consciousness

René Rasmussen: The Sound of Silence

Hvis du vil købe et eksemplar af Problemkataloget, så send en email til kontakt@problema.dk

RELEASE : Problemkatalog #1 : Sjæl, Psyke, Subjekt

Problemkataloget er begyndelsen på et tidsskrift om problemer!

Og den 7. marts holder vi en lancering af første numme med temaet “Sjæl, Psyke, Subjekt”.

Problemkatalog #1 er et biprodukt af Próblemas Aftenskoles forløb om sjælen, psyken og subjektiviteten. Kort fortalt, samler problemkataloget op på nogle af de samtaler, der opstod undervejs, og de problemer, vi stødte på.

Problemkataloget er et tidsskrift for arbejdspapirer, mislykkede tankeeksperimenter, personlige idiosynkrasier, manifester, traktater, ekskurser, ønsketænkning og monologer. Et tidsskrift hvor det, der ville være rykket ned i fodnoterne, bliver stående i brødteksten, det, der ville være blevet klippet ud, ryger ned i noteapparatet, og hvor det, der måske burde stå i brødteksten, er underforstået, forsvundet eller først udgives i næste nummer.

Take care of your darling.

I dette nummer kan du læse om:
Begreberne sjæl, psyke og subjekts historie, symbolik i udviklingspsykologien, dødsdriften, Goethes Faust, vindstilhed, Freud og det normale sexliv, subjektets undergang, bevidsthedens natur og lyden af stilhed.

 

Tidspunkt: 7. Marts 2020, 16 – 18

Sted: Boglageret Faust, Blågårdsgade 31C, 2200 København N

Facebook-event URL: https://www.facebook.com/events/290340695274509/

______________________________

 

CALL FOR PAPERS : Psykoanalytiske perspektiver på det nye højre

Call’et kan downloades som pdf på dansk og engelsk.

Psykoanalytiske perspektiver på det nye højre

CALL FOR PAPERS
Konference d. 25. – 26. april 2020
Deadline for papers d. 22. marts

Det ubevidste, det er det politiske

Med de ord slog Jacques Lacan fast, at det ubevidste ikke kan ses uafhængigt af politiske diskurser. I dag er en række af sådanne diskurser præget af en radikal højredrejning, som viser sig i bl.a. segregering, populisme og racisme – en højredrejning, der ikke længere er begrænset til den traditionelle højrefløj.

Denne højredrejning har i det politiske genaktualiseret en række af klassiske psykoanalytiske spørgsmål: spørgsmål om eksempelvis identifikation, dødsdrift, gentagelse, regression, rationalitet, sprog og affekt.

Vi ønsker på denne konference at undersøge hvordan psykoanalytiske kategorier og forklaringsrammer kan bidrage til vores forståelse af udviklingerne i det politiske.

___

Forskere såvel som klinikere og studerende opfordres til at indsende forslag til oplæg.

Oplæg af max. 30 min.

Oplæggene kan både være præsentationer af psykoanalytisk informerede analyser af udviklingen i det politiske og metodiske refleksioner over brugen af psykoanalytiske begreber i politiske analyser.

Send venligst abstract på artikel eller synopsis for oplæg på højst 2 normalsider til kontakt@problema.dk senest den 22. marts.
Skriv “Konference om det nye højre” i emnefeltet.

Konferencen vil foregå den 25. – 26. april 2020
på Kulturhuset Støberiet på Blågårds Plads 3 i København.

Aftenskolen II: Er integration det eneste, jeg må tale om?

Undersøgelser som ‘Nydanskere i nyhedsbilledet’ (2012) og ‘Dem vi taler om’ (2016) har tidligere vist, at etniske minoriteter både er groft underrepræsenteret i nyhedsbilledet, og at de oftest bruges som kilder i historier om integration, kriminalitet og islam. Men hvordan ser det ud med den danske debat, når etniske minoriteter selv sidder bag tasterne? Farhiya Khalid vil i sit oplæg til Aftenskolen på onsdag, tage udgangspunkt i sit speciale: “Er integration det eneste, jeg må tale om? En undersøgelse af ikke-vestlige medierepræsentationer i danske debatsektioner”. Her undersøger Farhiya Khalid etniske minoriteters bidrag til den offentlige debat og gransker de (få) tilgængelige udsigelsespositioner denne samfundsgruppe ofte må navigere i.

Specialets abstract opsumerer hendes undersøgelse således:

In 2012 and 2017 respectively the research reports Nydanskere i nyhedsbilledet and “Dem vi taler om” showed that ethnic minorities were heavily underrepresented as sources in Danish domestic news. These reports also showed that ethnic minorities were often kept in socalled ‘news reservations’ – most often to be used as sources on integration, immigration, religion and crime. But to what extent is this also the case when ethnic minorities are at the helm as contributors of opinion pieces? This master’s thesis is based on a content analysis of approx. 15.000 opinion editorials published during the first quarter of 2018 in five Danish daily newspapers and their websites – in order to examine the quantitative and qualitative representations of ethnic minorities in the Danish public debate. The thesis concludes that only 0.6% of the opinion editorials were written by non-westerners although this group makes up 8.5 % of the Danish population. Subsequently, the thesis shows that the main themes of the editorials submitted by non-westerners were on topics about integration, immigration and religion – creating ‘debate reservations’ and contributing to an ethnicized debate. Lastly, this thesis analyzes and discusses selected non-western opinion pieces through a framing analysis utilizing two generic frames: minority-attack-frame and minority-defense-frame. These frames are established on the basis of the concept of the culturalization of otherwise social, economic and political issues that media scholar Ferruh Yilmaz (2016) among others has put forward, and which this study shows highly shapes the participation of ethnic minorities in the Danish public debate.

Oplægsholder: Farhiya Khalid

Eventtitel: Er integration det eneste, jeg må tale om?

Tidspunkt: 18. December 2019, 19:00 – 21:00

Sted: KKT – Kommunal Kunst og Teknik – Blågårds Plads 3, 3. etage, 2200 København N

Facebook-event URL: https://www.facebook.com/events/813234435784244

______________________________

Alle er velkomne, uanset baggrund eller forudsætninger.
Det er gratis at deltage og der vil blive serveret the og kaffe.

AFTENENS PROGRAM
Velkomst
Oplæg v. Farhiya Khalid
Samtaler i mindre grupper
Diskussion i plenum

ANBEFALET LÆSNING

OM PROBLEMAS AFTENSKOLE
Problemas Aftenskole er en gratis, filosofisk aftenskole der afholdes hver anden uge hos Kommunal Kunst og Teknik på Blågårds Plads 3. Vi arbejder ikke med en traditionel sondring mellem lærer og elev, men arbejder ud fra en forudsætning om, at mennesker der mødes om ’et fælles tredje’ lærer af hinanden og lærer sammen.
Problemas Aftenskole er også et eksperiment med at udvikle ”undervisningsbaseret forskning”: Som en del af aftenskolen producerer vi en antologi – det såkaldte Problemkatalog – med tekster der samler op på, eller tænker videre over, de samtaler som aftenskolen har givet anledning til.

Vi opfordrer alle deltagere til at bidrage til Problemkataloget.

Problemas aftenskole afholdes i samarbejde med Kommunal Kunst og Teknik og Det FRIE Universitet. Vi modtager økonomisk støtte fra Nørrebro Lokaludvalg.

Aftenskolen II: »Det sande billede af fortiden flimrer forbi«

Begrebet om “nøgent liv” har de seneste år vundet umiskendeligt indpas, bl.a. gennem den italienske filosof Giorgio Agambens hovedværk Homo Sacer. Omvendt er det i mindre grad tydeligt, hvordan Homo Sacer-figuren etableres metodologisk i værket, og hvordan den er forbundet med Heideggers kritik af filosofiens historie og Foucaults begreb om arkæologi. Gustav Johannes Hoder vil med udgangspunkt i Signatura Rerum og Hvad er en ordre? skitsere de historiefilosofiske rammer for Agambens “arkæologiske” metode, der lægger op til en fælles samtale om, hvordan det i dag er muligt at tale om politisk historiefilosofi og kanonkritik.

Oplægsholder: Gustav Johannes Hoder

Eventtitel: »Det sande billede af fortiden flimrer forbi«

Tidspunkt: 11. December 2019, 19:00 – 21:00

Sted: KKT – Kommunal Kunst og Teknik – Blågårds Plads 3, 3. etage, 2200 København N

Facebook-event URL: https://www.facebook.com/events/812948912499927/

______________________________

Alle er velkomne, uanset baggrund eller forudsætninger.
Det er gratis at deltage og der vil blive serveret the og kaffe.

AFTENENS PROGRAM
Velkomst
Oplæg v. Gustav Hoder
Samtaler i mindre grupper
Diskussion i plenum

ANBEFALET LÆSNING

OM PROBLEMAS AFTENSKOLE
Problemas Aftenskole er en gratis, filosofisk aftenskole der afholdes hver anden uge hos Kommunal Kunst og Teknik på Blågårds Plads 3. Vi arbejder ikke med en traditionel sondring mellem lærer og elev, men arbejder ud fra en forudsætning om, at mennesker der mødes om ’et fælles tredje’ lærer af hinanden og lærer sammen.
Problemas Aftenskole er også et eksperiment med at udvikle ”undervisningsbaseret forskning”: Som en del af aftenskolen producerer vi en antologi – det såkaldte Problemkatalog – med tekster der samler op på, eller tænker videre over, de samtaler som aftenskolen har givet anledning til.

Vi opfordrer alle deltagere til at bidrage til Problemkataloget.

Problemas aftenskole afholdes i samarbejde med Kommunal Kunst og Teknik og Det FRIE Universitet. Vi modtager økonomisk støtte fra Nørrebro Lokaludvalg.

STORMØDE om kooperativer for videns- og kulturarbejdere

Føler du dig fremmedgjort af fortællingen om iværksætteren, der indtager markedet med en power pitch i ærmet og en forretningsidé, der frem for alt er skalérbar? Hvor profit er det eneste succeskriterium, og hvor fritid er et fyord? Krummer du tæer, når vækst bliver brugt som et verbum, og er vejen ud af dagpengesystemet omtrent den eneste exitstrategi, du kan forholde dig til?

Så kom med til en aften, hvor vi sammen udforsker potentialerne i de kooperative virksomhedsformer. Med indspark fra gode venner vil vi undersøge:
~ om vi som videns- og kulturarbejdere kan stå stærkere i kooperativer, end vi gør som soloselvstændige, freelancere og prekariseringsramte løsarbejdere.
~ om kooperativer baseret på immaterielt (videns)arbejde har gang på jorden.
~ hvordan vi skaber og leder værdibaserede virksomheder, hvor medbestemmelse og samfundsengagement er de vigtigste grundsten.

Aftenen er arrangeret af Flexwerker og Próblema i samarbejde med Dansk Magisterforening og Kooperationen. Vi har længe undret os over, hvor de akademiske og kunstneriske kooperativer gemmer sig henne. Håndværkerne har dem, landbruget har dem og forsyningssektoren har dem, men hvorfor er der ikke flere videns- og kulturarbejdere, der vælger den demokratiske virksomhedsform til? Det glæder vi os til at udforske sammen med dig.

Arrangementet er åbent for alle, så duk endelig op uanset om det er første gang, du hører ordet kooperativ, om du længe har haft andelstanker på hjernen, eller om du allerede er med i en demokratisk virksomhed. Aftenen byder både på inspirationsoplæg og samtale.

Der er gratis vegetarisk aftensmad til alle deltagere og mulighed for at købe drikkevarer til billige penge.

~ ~ ~ TILMELDING ~ ~ ~
Hvis du vil spise med, så tilmeld dig via linket: https://forms.gle/mnJ1khwKtGbk2yCf6
Husk at give os besked på cand.flexer@gmail.com, hvis du ikke kan deltage alligevel, så vi kan undgå madspild.

~ ~ ~ HVOR ~ ~ ~
Støberiet, Blågårdsplads 5, 2. sal, indgang fra biblioteket

~ ~ ~ OM FLEXWERKER ~ ~ ~
Flexwerker er et kollektiv af videns- og kulturarbejdere, der mødes og afsøger fælles strategier mod konkurrence og usikkerhed på arbejdsmarkedet. Vi eksperimenterer med workshopformater og arrangementer, hvor omdrejningspunktet er arbejdsliv og alternative organiseringsformer, og vi har bl.a. dokumenteret vores kollektive erkendelser i et trykt magasin, som udkom i juni.

~ ~ ~ EVENT PÅ FACE ~ ~ ~
https://www.facebook.com/events/404166110499130/

~ ~ ~ PROGRAM ~ ~ ~

17:00 Velkommen
17:15 Fællesspisning
18:00 Kooperativer som strategi mod prekarisering v. Flexwerker
18:15 Hverdagen i et kooperativ v. Maj Baltzarsen fra Analyse & Tal
18:45 Den kooperative bevægelses potentiale v. Bjarke Friborg
19:10 Andelstanken som grundlag for Det Frie Universitet v. Søs Bayer
19:30 Kaffepause
19:45 Samtale i grupper
20:15 Fælles afrunding
20:30 Valgfri mingling med bl.a. Kooperationen, DM og Det Frie Universitet

21:00 Tak for i aften

Aftenskolen II: Det demokratiske paradoks

Hvad er demokratiets tilstand? Eller.. Betyder ”demokrati” overhoved noget?

Vi kalder vores styreform demokrati, men er det i virkeligheden ”de få” eller ”de rette” der regerer med ”de manges” godkendelse?

Det oprindelige demokratiske princip for repræsentation var ikke afstemning, men lodtrækning. Men i dag kan man kun forestille sig at et forslag om at sammensætte parlamentet via tilfældighedsprincippet ville blive mødt med modstand: Hvordan sikrer vi så, at dem, der regerer, ikke er komplet inkompetente? Men afslører modstanden mod at hvem-som-helst kunne få politisk magt, i virkeligheden en foragt over for demokratiet? En mistillid til at folket er i stand til at regerer over sig selv?

Til aftenskolen vil Søs Bayer holde oplæg om Det demokratiske paradoks og om spændingerne i demokratiet imellem liv og politi – og imellem magt, dannelse, leg og fælleskab.

Oplægsholder: Søs Bayer

Eventtitel: Det demokratiske paradoks

Tidspunkt: 27. November 2019, 19:00 – 21:00

Sted: KKT – Kommunal Kunst og Teknik – Blågårds Plads 3, 3. etage, 2200 København N

Facebook-event URL:  https://www.facebook.com/events/2661338647321196/

______________________________

Alle er velkomne, uanset baggrund eller forudsætninger.
Det er gratis at deltage og der vil blive serveret the og kaffe.

AFTENENS PROGRAM
Velkomst
Oplæg v. Søs Bayer
Samtaler i mindre grupper
Diskussion i plenum

ANBEFALET LÆSNING

Jacgues Ranciere: Does democracy mean something? I Rancière, Jacques (2010): Dissensus. On politics and aesthetics. Blomsbury.

OM PROBLEMAS AFTENSKOLE
Problemas Aftenskole er en gratis, filosofisk aftenskole der afholdes hver anden uge hos Kommunal Kunst og Teknik på Blågårds Plads 3. Vi arbejder ikke med en traditionel sondring mellem lærer og elev, men arbejder ud fra en forudsætning om, at mennesker der mødes om ’et fælles tredje’ lærer af hinanden og lærer sammen.
Problemas Aftenskole er også et eksperiment med at udvikle ”undervisningsbaseret forskning”: Som en del af aftenskolen producerer vi en antologi – det såkaldte Problemkatalog – med tekster der samler op på, eller tænker videre over, de samtaler som aftenskolen har givet anledning til.

Vi opfordrer alle deltagere til at bidrage til Problemkataloget.

Problemas aftenskole afholdes i samarbejde med Kommunal Kunst og Teknik og Det FRIE Universitet. Vi modtager økonomisk støtte fra Nørrebro Lokaludvalg.

Aftenskolen II: Filosofi, verdenshistorie og politik

For den italienske filosof Giacomo Marramao udgør globaliseringen ikke et fænomen på linje med andre, men markerer afslutningen på en verdenshistorisk proces. Derfor præsenterer ”globaliseringen” en særlig udfordring for filosofien. Hvis den måde, vi forstår vores politiske eksistens på, har givet sig til kende som en menings-struktur, karakteristisk for en specifik verden blandt andre, så betyder almengørelsen af én sådan verden – den globaliserede – at tænkningens generelle rammer ændrer sig på grundlæggende vis. Sådan kan den situation, Marramao forsøger at gøre forståelig gennem hele sit forfatterskab, kort skitseres. I dette oplæg vil et af hans nyere værker, Passagio a Occidente, præsenteres med særligt fokus på et af den moderne, politiske filosofis vigtigste begreber, nemlig ”suverænitet”. Når de suveræne stater glider i baggrunden til fordel for en ny global orden, er der derfor også mere på spil end blot en tilfældig politisk begivenhed: der er tale om en radikal forandring af selve historiens betydning.

Oplægsholder: Esben Korsgaard Rasmussen

Eventtitel: Filosofi, verdenshistorie og politik

Tidspunkt: 16. Oktober 2019, 18:30 – 21:00

Sted: KKT – Kommunal Kunst og Teknik – Blågårds Plads 3, 3. etage, 2200 København N

Facebook-event URL:  https://www.facebook.com/events/991479104520914

______________________________

Alle er velkomne, uanset baggrund eller forudsætninger.
Det er gratis at deltage og der vil blive serveret the og kaffe.

AFTENENS PROGRAM
Velkomst
Oplæg v. Esben Korsgaard Rasmussen
Samtaler i mindre grupper
Diskussion i plenum

ANBEFALET LÆSNING
Som noget nyt vil aftenskolen have et anbefalet pensum til hver gang på op til 10 sider. Vi opfordrer alle deltagere til at læse teksterne, men det er ikke et krav for at kunne deltage.

Den anbefalede læsning vil være et uddrag fra Marramaos bog ‘Passagio a Occidente’.

OM PROBLEMAS AFTENSKOLE
Problemas Aftenskole er en gratis, filosofisk aftenskole der afholdes hver anden uge hos Kommunal Kunst og Teknik på Blågårds Plads 3. Vi arbejder ikke med en traditionel sondring mellem lærer og elev, men arbejder ud fra en forudsætning om, at mennesker der mødes om ’et fælles tredje’ lærer af hinanden og lærer sammen.
Problemas Aftenskole er også et eksperiment med at udvikle ”undervisningsbaseret forskning”: Som en del af aftenskolen producerer vi en antologi – det såkaldte Problemkatalog – med tekster der samler op på, eller tænker videre over, de samtaler som aftenskolen har givet anledning til.

Vi opfordrer alle deltagere til at bidrage til Problemkataloget.

Problemas aftenskole afholdes i samarbejde med Kommunal Kunst og Teknik og Det FRIE Universitet. Vi modtager økonomisk støtte fra Nørrebro Lokaludvalg.

Aftenskolen II: Kapitalens stumme tvang

Lidt over et årti efter begyndelsen på den seneste globale økonomiske krise er kapitalismen på mange måder stærkere og mere gennemtrængende end nogensinde før. Aldrig har så store dele af verden og så mange aspekter af livet været underlagt kravet om profitabilitet. Hvordan fastholder og ekspanderer kapitalen sin magt, trods krise og modstand? I sit oplæg vil Søren Mau forsøge at bidrage til at svare på dette spørgsmål ved at zoome ind på det, Karl Marx kaldte ’de økonomiske forholds stumme tvang’. Tesen er kort sagt, at kapitalismen reproducerer sig selv gennem en historisk unik form for abstrakt, upersonlig og anonym magt, der er vævet ind i de processer og aktiviteter der ofte går under navnet ’økonomien’.

Oplægsholder: Søren Madsen Mau

Eventtitel: Kapitalens stumme tvang

Tidspunkt: 16. Oktober 2019, 18:30 – 21:00

Sted: KKT – Kommunal Kunst og Teknik – Blågårds Plads 3, 3. etage, 2200 København N

Facebook-event URL:  https://www.facebook.com/events/2449888301935270/

______________________________

Alle er velkomne, uanset baggrund eller forudsætninger.
Det er gratis at deltage og der vil blive serveret the og kaffe.

AFTENENS PROGRAM
Velkomst
Oplæg v. Søren Mau
Samtaler i mindre grupper
Diskussion i plenum

ANBEFALET LÆSNING
Som noget nyt vil aftenskolen have et anbefalet pensum til hver gang på op til 10 sider. Vi opfordrer alle deltagere til at læse teksterne, men det er ikke et krav for at kunne deltage.

Denne gang anbefaler vi at man læser kapitel 6 i The Elgar Companion to Marxist Economics af Ellen Meiksins Wood og indedningen til Søren Maus ph.d.-afhandling, Mute Compulsion.

OM PROBLEMAS AFTENSKOLE
Problemas Aftenskole er en gratis, filosofisk aftenskole der afholdes hver anden uge hos Kommunal Kunst og Teknik på Blågårds Plads 3. Vi arbejder ikke med en traditionel sondring mellem lærer og elev, men arbejder ud fra en forudsætning om, at mennesker der mødes om ’et fælles tredje’ lærer af hinanden og lærer sammen.
Problemas Aftenskole er også et eksperiment med at udvikle ”undervisningsbaseret forskning”: Som en del af aftenskolen producerer vi en antologi – det såkaldte Problemkatalog – med tekster der samler op på, eller tænker videre over, de samtaler som aftenskolen har givet anledning til.

Vi opfordrer alle deltagere til at bidrage til Problemkataloget.

Problemas aftenskole afholdes i samarbejde med Kommunal Kunst og Teknik og Det FRIE Universitet. Vi modtager økonomisk støtte fra Nørrebro Lokaludvalg.