Bogreception : PROTESTKRITIK – Samtale ml. Mikkel Bolt og Tania Ørum

Tidspunkt: 28. August 2020, 16 – 18

Sted: Kapelvej 44, 2200 København N,

Facebook-event URL:  https://www.facebook.com/events/290340695274509/

Fredag d. 28. august holder Próblema bogreception for vores længe ventede antologi PROTESTKRITIK, der handler om protester og oprør fra 68 og til vores tid. Der vil være gratis øl, vand og vin, og bogen kan købes til receptionspris.

PROTESTKRITIK er tænkt som en åbning: af protesten som emne og som selvstændig tænkning. De utallige protester i vores tid, fra Klimabevægelsen til Black Lives Matter, peger på fundamentale politiske og samfundsmæssige problemer, og er således en selvstændig kritik, som giver mulighed for ny erkendelse og handling. Samtidig er protesten også selv et fænomen, der fordrer at blive tænkt.

PROTESTKRITIK placerer sig i dette rum, og består således af både akademiske, aktivistiske og kunstneriske bidrag.

Bogen er kulminationen på projektet Protest ‘68-‘18, der begyndte i 50-året for ‘68-oprøret med en række seminarer om forholdet mellem protesterne i 1968 og i dag. I den forbindelse engagerede vi en række tænkere, kunstnere og aktivister i at arbejde fundamentalt med protestens problem. Denne bog er resultatet og vi glæder os meget til at præsentere den for jer!

For at præsentere bogen har vi inviteret to af bidragsyderne, Mikkel Bolt og Tania Ørum, til at deltage i modereret samtale om protestens problem – både som det præsenteres i bogen, og som det viser sig overalt omkring os lige nu. Derudover vil Asker Bryld Staunæs fra Arkivaristerne opfører en live rettelse af sit bidrag til bogen. Samtalen starter kl. 17.

Bogen består af bidrag fra:
Akivaristerne°, Mikkel Bolt, Kirsten Hyldgaard, Michael Hardt & Antonio Negri, Tania Ørum, Brian Benjamin Hansen, Gry Worre Hallberg & Sisters Hope, Katrin Hjort, Kristian Thorup, Rasmus Bro Clemensen og Gustav Johannes Hoder.

Fakta om bogen:
Hardback, 237 s.
Normalpris 235 kr., særpris til reception kun 150 kr.

Læsegruppe: Det spektakulære samfund

Tidspunkt: 4 gange: 26. august, 2. september, 9. september, 16. september, 19-21

Sted: Boglageret Faust, Blågårdsgade 31c, 2200 København N

Facebook-event URL:  https://www.facebook.com/events/325693581789197

Problema B2B Faust inviterer til læsegruppe af Guy Debords ‘Det Spektakulære samfund’.

Fra bagsideteksten: “Bogen består af lige dele totalfilosofisk teori og kritik af det kapitalistiske varesamfund. Guy Debord beskriver den samfundsform, der skabes gennem varer, billeder og ideologi, og som i 1960erne var ved at materialisere sig over hele verden. Med sine kritiske détournementer af Marx og Hegel står bogen i radikal opposition til reklamegørelsen af sproget, og er mere aktuel i dag end nogensinde før.”

Vi får besøg af redaktør Gustav Johannes Hoder fra Forlaget Aleatorik, som vil føre os igennem udvalgte dele af bogen og igangsætte diskussioner af indholdet over de fire mødegange. Det er således tiltænkt som en velegnet introduktion til bogens pointer, og som en mulighed for at tænke højt med Debords analyse.

De ti første der møder op får bogen gratis pga. funding fra Snabslanten ❤

Håber vi ses!

KH Faust og Problema

Refleksioner efter stormødet om kooperativer for videns- og kulturarbejdere

Vi har været medafsendere på et blogindlæg på Flexwerkers blog på Magisterbladets hjemmeside.
Det bærer titlen “Fra medarbejder til medejer: Kooperativer kan gøre arbejdslivet demokratisk” og kan læses her:

https://www.magisterbladet.dk/blog-og-debat/flexwerker/fra-medarbejder-til-medejer-kooperativer-kan-goere-arbejdslivet-demokratisk

Fra medarbejder til medejer: Kooperativer kan gøre arbejdslivet demokratisk

Videns- og kulturarbejdere kan stå stærkere i kooperativer end som soloselvstændige, freelancere og prekariseringsramte løsarbejdere – og fagbevægelsen kan hjælpe. Det skriver Flexwerker og foreningen Próblema i et kollektivt sammensurium af lyd, tanker og tekst, som er blevet til på baggrund af et stormøde om kooperativer.

I november inviterede vi – håbefuldt – til stormøde om kooperativer. Det var før coronakrisen ramte Danmark og sendte folk hjem fra arbejde og gjorde situationen for prekært ansatte endnu mere prekær.

Vi syntes, der manglede en opmærksomhed på kooperativernes potentialer, både som alternativ til den dominerende iværksætterfortælling, som levevej for idérige videns- og kulturarbejdere og som fremmer af demokratiet.

Det synes vi stadig.

For krisen udstiller udfordringerne på det prekære arbejdsmarked, mangedobler den usikkerhed, løstansatte lever med, og gør det klart, at der er behov for at afsøge nye – eller genopfinde gamle – måder at organisere sig på. Her kan kooperativerne måske være en del af løsningen.

Aftenen handlede særligt om medarbejderejede kooperativer og om kooperativernes potentialer for videns- og kulturarbejdere, hvis arbejde er kendetegnet ved at være immaterielt i modsætning til det arbejde, der foretages i de fleste kooperative virksomheder, vi kender herhjemme.

Vi var blandt andet nysgerrige på, om skabelsen af kooperativer kan være en del af en løsning på den øgede usikkerhed – og måske endda meningsløshed – mange af os oplever på arbejdsmarkedet. Kan vi ved at danne kooperativer bruge vores specialiserede viden og kompetencer klogere, end vi gør i den endeløse række af løse ansættelser, vi søber rundt i? Eller med det klatarbejde, vi hver især rager til os som freelancere og honorarlønnede?

Værdidrevet arbejde

Selvom vi sjældent stiller spørgsmålstegn ved det, er de fleste af os kun demokratiske deltagere på deltid. Andre end os selv har ledelsesretten – og ofte også den økonomiske fordel – og i den forstand er arbejdspladsen og al den tid, vi tilbringer der, ikke grundlæggende demokratisk.

Cirka den pointe blev fremlagt på aftenen af Søs Bayer, som er forperson for Foreningen til etablering af Det Frie Universitet. Vi havde inviteret Søs til at sige noget om, hvordan andelstanken har inspireret det universitet, foreningen arbejder på at realisere. Det Frie Universitet skal være et uafhængigt og demokratisk andelsuniversitet, som ansatte og studerende ejer i fællesskab.

Vi er tilbøjelige til at give Søs ret. I et demokrati som det danske er det besynderligt, at vi uden videre accepterer en tilsidesættelse af demokratiet i arbejdslivet. Tænk, hvis vi kunne tage de demokratiske værdier, vi er så stolte af, med på arbejde. Det kan man i kooperativerne.

Men inden vi lader os forblænde fuldstændigt af kooperativernes magi, må vi minde os selv om en pointe, Bjarke Friborg bragte til bordet: “De kooperative virksomhedsformer er ikke en erstatning for at have en god forretningsidé”.

Bjarke sidder i bestyrelsen og i beskæftigelsesudvalget i Dansk Magisterforening, og vi havde inviteret ham med til arrangementet for at fortælle om forholdet mellem fagbevægelsen og den kooperative bevægelse.

Bjarke har en pointe, men til gengæld synes vi, de kooperative virksomhedsformer er en helt vildt god erstatning for ideen om, at alle iværksættere skal skalere, ekspandere og sælge deres virksomhed dyrt. Med andre ord mener vi, at skabelsen af kooperativer kan være et alternativ til det eksisterende iværksætterparadigme, som mest af alt privilegerer penge.

Hos kooperativerne er der andre – eller rettere flere – værdier på spil. Selvfølgelig handler det om at skabe en sund forretning, men det skal måles på flere parametre end udelukkende de økonomiske. Trives vi for eksempel i vores arbejdsliv? Har vi medindflydelse? Kan vi holde til arbejdet på lang sigt?

I de medarbejderejede kooperativer følger man det, medarbejderne ønsker, eller som Maj Baltzarsen fra kooperativet Analyse & Tal formulerer det: ”Grundkernen er, at vores arbejde skal være meningsfuldt”.

Det er medarbejderne, der ejer virksomheden, og derfor er det også dem, der sætter kursen, både hvad angår arbejdstid, arbejdsopgaver og arbejdskultur.

Humøret op og lønnen ned

Spørgsmålet er dog, hvordan kooperativerne udmønter de demokratiske værdier i hverdagen, når opgaverne skal leveres, når børnene skal hentes før 16, når medarbejderne bliver uenige, eller når krisen kradser.

Det spørgsmål stillede vi og de øvrige fremmødte også Maj Baltzarsen fra Analyse & Tal. Analyse & Tal er en konsulentvirksomhed, der er stiftet af en gruppe sociologer, og som navnet indikerer bl.a. beskæftiger sig med kvantitative analyser. Altså med immaterielt arbejde.

Hos Analyse & Tal er flotte titler ikke en del af incitamentsstrukturen i virksomheden, ligesom pisk, gulerod og meningsløse hierarkier er skiftet ud med medbestemmelse, ligeværd og tillid. Medarbejderne driver virksomheden med en flad ledelsesstruktur og leder og fordeler arbejdet i fællesskab. I praksis foregår det på ugentlige koordineringsmøder og på månedlige ledelsesmøder.

De har med Majs egne ord valgt at gå den “betonsocialistiske” vej, og den er brolagt med enhedsløn, dvs. at de hverken skelner mellem medarbejdernes evner eller anciennitet. Alle medarbejderne får det samme i løn, hvad enten de er grønskollinger på arbejdsmarkedet eller om de har siddet i den samme stol i 30 år. Det betyder heller ikke noget, om de hiver mange eller få opgaver hjem til virksomheden.

Den kooperative model giver i følge Maj en robusthed, som andre virksomheder ikke har, blandt andet fordi medarbejderne i nedgangsperioder kollektivt kan vælge at gå ned i løn fremfor at fyre. Med et glimt i øjet fortæller hun, at deres motto er “humøret op og lønnen ned”.

Risikerer man at prekarisere sig selv og andre?

En af vores bekymringer er, om den robusthed og fleksibilitet, Maj taler om, har en slagside. Risikerer man at være selvudnyttende, at prekarisere sig selv eller at underbyde andre virksomheder? Hvad gør man fx, hvis man står i en situation, hvor man skal vælge mellem at fyre en medarbejder eller at underbyde andre?

Maj anerkender dilemmaet.

Hun forsikrer, at de ikke vil løndumpe sig selv til et niveau, hvor de ikke kan betale for hus og hjem, og at prissætning er en vanskelig disciplin, som kræver løbende diskussioner og omtanke. Hvordan de reelt vælger, hvem der skal fyres, hvis det bliver aktuelt, er dog omgærdet med en vis mystik. Måske fordi det stadig er et abstrakt spørgsmål, som de ikke har afprøvet i praksis. Grundlæggende går det nemlig rigtig godt for Analyse & Tal, som i dag tæller 17 medarbejdere.

Fagbevægelsen skal skynde sig

Når medarbejderne, som i Analyse & Tal, finder ud af det hele selv, hvad er så fagforeningernes rolle?

Fagforeningerne er normalt dem, der har medarbejdernes ryg. Dem, der er værn mod løntryk og udbytning. Men hvis man både er medarbejder og medejer bliver den klassiske modsætning mellem arbejdsgiver og lønmodtager ophævet, og hvor efterlader det fagforeningerne?

Bjarke Friborg redegjorde for, at fagbevægelsen og den kooperative bevægelse historisk set ikke er to adskilte størrelser og ej heller behøver være det i dag. Han ser et potentiale for, at kooperativerne og fagbevægelsen kan spille sammen, for eksempel når det kommer til understøttelse af opstart, prissætning og konfliktløsning. Der er desuden flere gode eksempler på, at kooperativer, både herhjemme og i udlandet, følger lønninger anvist af fagforeningerne i sammenlignelige brancher.

For os at se er dannelsen af kooperativer et skoleeksempel på selvinitieret organisering, og det må alt andet lige være fagbevægelsens rolle at støtte op om det. Hvis ikke fagbevægelsen gør det, er der formentlig andre, der vil sætte sig på den kooperative dagsorden, hvor der lige nu lader til at være momentum.

Mange har måske bemærket, at Coop igen er begyndt at markedsføre sig på det kooperative, så det er ikke alene hot at være kooperativ, der er også penge i det – og penge at miste for fagforeningerne, hvis de ikke tør udvide og aktualisere deres rolle. Vi ser helst, at fagforeningerne formår at være relevante for deres medlemmer og bibeholder en indflydelsesrig position på arbejdsmarkedet, men det kræver nytænkning og fantasi.

Ingen gylden løsning

Tilbage svæver spørgsmålet om, hvorvidt vi kan stå stærkere i kooperativer, end vi gør som soloselvstændige, freelancere og prekariseringsramte løsarbejdere.

Et forsigtigt svar er ja, men for stiftere af demokratiske virksomheder er der stadig lang vej til at opnå den samme sikkerhed som ansatte i ordinære fuldtidsstillinger på overenskomst nyder godt af. En klar fordel er dog, at man kan bevare sine lønmodtagerrettigheder og gå på dagpenge, hvis lokummet – eller kooperativet – brænder på. Noget, der bestemt ikke er blevet mindre væsentligt i lyset af coronakrisen.

Det alene bør dog ikke være incitamentet for at stifte et kooperativ. Snarere bør fællesskabet, medejerskabet og lysten til at skabe være bærende. Hvis man ikke kan lide lugten af proces, er det nok ikke en god idé at orientere sig mod de kooperative virksomhedsformer.

Vi tror, at kooperativerne, selvom de ikke afhjælper al usikkerheden her og nu, kan være en langsigtet strategi til at skabe mere stabile og bæredygtige arbejdsliv – specielt hvis man sammenligner med livet som soloselvstændig. Men det er ikke en gylden løsning, som alene kan afhjælpe den øgede prekarisering.

Den aften i november kunne vi dog ikke lade være med at blive begejstrede over potentialerne og “fællesskabets banale logik”, som Søs Bayer formulerede det. For det blev et stormøde. Støberiet var fyldt til bristepunktet, og det lader til, at vi ikke er de eneste, der har lyst til mere end et deltidsdemokrati. Det glæder vi os over, nu hvor vi sidder hver for sig.

Vi håber, at krisen kan få flere til at gribe potentialet, og at fagbevægelsen vil spille med. Hvis krisen ender med at bidrage til, at flere kan se en mening i at organisere sig sammen, er der trods alt kommet noget godt ud af den.

Stormødet om kooperativer blev afholdt med støtte fra Kooperationen og Dansk Magisterforening.

CALL FOR PAPERS : Psykoanalytiske perspektiver på det nye højre

Call’et kan downloades som pdf på dansk og engelsk.

Psykoanalytiske perspektiver på det nye højre

CALL FOR PAPERS
Konference d. 25. – 26. april 2020
Deadline for papers d. 22. marts

Det ubevidste, det er det politiske

Med de ord slog Jacques Lacan fast, at det ubevidste ikke kan ses uafhængigt af politiske diskurser. I dag er en række af sådanne diskurser præget af en radikal højredrejning, som viser sig i bl.a. segregering, populisme og racisme – en højredrejning, der ikke længere er begrænset til den traditionelle højrefløj.

Denne højredrejning har i det politiske genaktualiseret en række af klassiske psykoanalytiske spørgsmål: spørgsmål om eksempelvis identifikation, dødsdrift, gentagelse, regression, rationalitet, sprog og affekt.

Vi ønsker på denne konference at undersøge hvordan psykoanalytiske kategorier og forklaringsrammer kan bidrage til vores forståelse af udviklingerne i det politiske.

___

Forskere såvel som klinikere og studerende opfordres til at indsende forslag til oplæg.

Oplæg af max. 30 min.

Oplæggene kan både være præsentationer af psykoanalytisk informerede analyser af udviklingen i det politiske og metodiske refleksioner over brugen af psykoanalytiske begreber i politiske analyser.

Send venligst abstract på artikel eller synopsis for oplæg på højst 2 normalsider til kontakt@problema.dk senest den 22. marts.
Skriv “Konference om det nye højre” i emnefeltet.

Konferencen vil foregå den 25. – 26. april 2020
på Kulturhuset Støberiet på Blågårds Plads 3 i København.

Filosofikum : Protest 68-18 Podcast (3) : At skabe verden på ny

I forbindelse med seminarrækken Protest 68-18 laver Filosifikum podcast. Det tredje og sidste afsnit i rækken kan høres her.

Filosofikum skriver:

Maj 68 var karakteriseret ved en fusion af kunst og politik, hvor kunsten blev politisk og oprøret kunstnerisk. Den eksperimenterende kunstskole arrangerede spektakulære happenings i København, situationisterne med Guy Debord i spidsen ‘drev rundt’ i Paris uden formål eller destination for at generobre byen, de ‘fordrejede’ kapitalismens hypnotiserende paroler og ‘konstruerede situationer’, der skulle tvinge menneskene til at bryde ud af den tilskuereposition som det kapitalistiske skuespil havde hensat dem i.

Lyt med på det tredje og sidste afsnit af vores programrække i samarbejde med Próblema “Protest 68-18”, hvor vi i selskab med kunsthistorikerne Tania Ørum og Mikkel Bolt udforsker forholdet mellem kunst og politik med udgangspunkt i bl.a. Jacques Rancière og Guy Debord.

02:29: “Det performative, det kollektive og det poltiske” ved lektor emeritus i kunsthistorie Tania Ørum

23:02: Interview med lektor i kunsthistorie Mikkel Bolt

(Tania Ørums oplæg er optaget live foran publikum i København den 9. februar 2019. En videooptagelse bliver snart tilgænglig med oplægget i sin fulde længde.)

Podcasten er produceret af Katrine Høghøj og Rosa Skytt Burr. Musikken er komponeret af Andreas Murga og Joachim Kollerup. Billedsiden er lavet af Natasha Post Penaguião og Sophie Karrasch.

Filosofikum : Protest 68-18 Podcast (2) : Der er ikke nogen centralkomité for begivenheden

I forbindelse med seminarrækken Protest 68-18 laver Filosifikum podcast. Det andet afsnit i rækken kan høres her.

Filosofikum skriver:

I årene op til 68 var fransk tænkning særligt præget af en modsætning mellem frihed og struktur. Mellem en filosofi, der opfatter mennesket som et frit og engageret subjekt karakteriseret ved evnen til at negere sine materielle vilkår, og en filosofi, der opfatter det som et produkt af ubevidste strukturer. En filosofi, der hyldede engagementet i maj 68, som et oprør af frihed og for frihed, og en filosofi, som reducerede det til en lille krusning i overfladen. Det er denne konfrontation, som den franske filosof Alain Badious begreb om begivenheden er født ud af. I oplægget med undertitlen “Hvornår sker der noget i tænkningen og i det politiske” fra foreningen Próblemas seminar d. 10 november, diskuterer Kirsten Hyldgaard, lektor i filosofi ved DPU, forholdet mellem strukturer og begivenheder med udgangspunkt i strukturalistiske tænkere som Ferdinand de Saussure og Claude Lévi-Strauss og Badious begivenhedsfilosofi. Vi bringer i dette afsnit et uddrag af Kirstens oplæg, samt et interview, hvor vi går i dybden med nogle af hendes pointer fra seminaret og taler om, hvilke begivenheder vi måske skal være opmærksomme på idag, blandt andet #metoo-kampagnen og De Gule Vestes oprør i Frankrig.

02:33: “Strukturer og begivenheder — Hvornår sker der noget i tænkningen og i det politiske?” ved Kirsten Hyldgaard

35:29: Interview med Kirsten Hyldgaard (Oplægget er optaget live foran publikum i København den 10. november 2018, og kan ses i sin fulde længde her).

Podcasten er produceret af Katrine Høghøj og Rosa Skytt Burr. Musikken er komponeret af Andreas Murga og Joachim Kollerup. Billedsiden er lavet af Natasha Post Penaguião og Sophie Karrasch.

Filosofikum : Protest 68-18 Podcast (1) : Strukturer går ikke på gaden

I forbindelse med seminarrækken Protest 68-18 laver Filosifikum podcast. Det første afsnit i rækken kan høres her.

Filosoikum skriver:

I år er det 50 år siden, at studerende og arbejdere over hele verden gik på gaden i protest mod konsumsamfundet, professorvældet, Vietnamkrigen, patriarkatet osv. osv Men kan man overhovedet tale om et samlet 1968-oprør eller revolution? Og i så fald, var den vellykket eller blot en krusning i overfladen? Og hvad kan vi lære af begivenhederne i dag? Filosofikum var d. 10 november til det første af foreningen Próblemas seminarer om 68, “Strukturerne går på gaden”. I dette afsnit skal vi høre to uddrag: Problemas Rasmus Bro Clemmensen om studenteroprør i dag, og filosof og journalist Tine Byrckel om hvorfor, Lacan var så irriteret på de unge oprørere i 68. Vi var også et smut forbi det idéhistoriske tidsskrift Slagmarks udgivelsesreception for deres nye bog “1968” , hvor vi fik os en snak med redaktør Bjarke Skærlund Risager om det lange og globale 68, rødstrømperne og den modstandsdygtige kapitalisme.

04:08: Interview med redaktør på Slagmark Bjarke Skærlund Risager

26:54: “Studenterbevægelser, bøger og nye skoler” ved Próblemas Rasmus Bro Clemmensen

41:20: “Cohn og Lacan på trappen” ved Tine Byrckel

(Både interview og oplæg er optaget live foran publikum i København hhv. den 13. og 10. november 2018. Videooptagelser af Tine Byrckels oplæg i fuld længde kan ses her)

Podcasten er produceret af Katrine Høghøj og Rosa Skytt Burr. Musikken er komponeret af Andreas Murga og Joachim Kollerup. Billedsiden er lavet af Natasha Post Penaguião og Sophie Karrasch.

Dannelseskrisen : What is Education? : Radio24syv : Pakzads Polimik

Hvad er uddannelse egentlig? Dette fundamentale spørgsmål må stilles igen og igen, for det giver ikke sig selv. Hvad uddannelse er og hvilke funktioner den skal tjene, er konstant genstand for politiske og private fortolkninger og krav. I aften taler vi om uddannelsesinsitutionernes eksistensberettigelse, de mange besparelser på uddannelsesområdet, og den stadigt mere virksomhedslignende styring af universiteterne. Aftenens gæster er tre studerende: Anton Bech Jørgensen, Nana Bech og Rasmus Klemmesen. De er medredaktører på den nye internationale antologi: What is Education?

https://www.radio24syv.dk/programmer/pakzads-polemik/20300196/dannelseskrisen