Problemkataloget er begyndelsen på et tidsskrift om problemer!

Og den 7. marts holder vi en lancering af første numme med temaet “Sjæl, Psyke, Subjekt”.

Problemkatalog #1 er et biprodukt af Próblemas Aftenskoles forløb om sjælen, psyken og subjektiviteten. Kort fortalt, samler problemkataloget op på nogle af de samtaler, der opstod undervejs, og de problemer, vi stødte på.

Problemkataloget er et tidsskrift for arbejdspapirer, mislykkede tankeeksperimenter, personlige idiosynkrasier, manifester, traktater, ekskurser, ønsketænkning og monologer. Et tidsskrift hvor det, der ville være rykket ned i fodnoterne, bliver stående i brødteksten, det, der ville være blevet klippet ud, ryger ned i noteapparatet, og hvor det, der måske burde stå i brødteksten, er underforstået, forsvundet eller først udgives i næste nummer.

Take care of your darling.

I dette nummer kan du læse om:
Begreberne sjæl, psyke og subjekts historie, symbolik i udviklingspsykologien, dødsdriften, Goethes Faust, vindstilhed, Freud og det normale sexliv, subjektets undergang, bevidsthedens natur og lyden af stilhed.

 

Tidspunkt: 7. Marts 2020, 16 – 18

Sted: Boglageret Faust, Blågårdsgade 31C, 2200 København N

Facebook-event URL: https://www.facebook.com/events/290340695274509/

______________________________