Aftenskolen II: Kapitalens stumme tvang

Lidt over et årti efter begyndelsen på den seneste globale økonomiske krise er kapitalismen på mange måder stærkere og mere gennemtrængende end nogensinde før. Aldrig har så store dele af verden og så mange aspekter af livet været underlagt kravet om profitabilitet. Hvordan fastholder og ekspanderer kapitalen sin magt, trods krise og modstand? I sit oplæg vil Søren Mau forsøge at bidrage til at svare på dette spørgsmål ved at zoome ind på det, Karl Marx kaldte ’de økonomiske forholds stumme tvang’. Tesen er kort sagt, at kapitalismen reproducerer sig selv gennem en historisk unik form for abstrakt, upersonlig og anonym magt, der er vævet ind i de processer og aktiviteter der ofte går under navnet ’økonomien’.

Oplægsholder: Søren Madsen Mau

Eventtitel: Kapitalens stumme tvang

Tidspunkt: 16. Oktober 2019, 18:30 – 21:00

Sted: KKT – Kommunal Kunst og Teknik – Blågårds Plads 3, 3. etage, 2200 København N

Facebook-event URL:  https://www.facebook.com/events/2449888301935270/

______________________________

Alle er velkomne, uanset baggrund eller forudsætninger.
Det er gratis at deltage og der vil blive serveret the og kaffe.

AFTENENS PROGRAM
Velkomst
Oplæg v. Søren Mau
Samtaler i mindre grupper
Diskussion i plenum

ANBEFALET LÆSNING
Som noget nyt vil aftenskolen have et anbefalet pensum til hver gang på op til 10 sider. Vi opfordrer alle deltagere til at læse teksterne, men det er ikke et krav for at kunne deltage.

Denne gang anbefaler vi at man læser kapitel 6 i The Elgar Companion to Marxist Economics af Ellen Meiksins Wood og indedningen til Søren Maus ph.d.-afhandling, Mute Compulsion.

OM PROBLEMAS AFTENSKOLE
Problemas Aftenskole er en gratis, filosofisk aftenskole der afholdes hver anden uge hos Kommunal Kunst og Teknik på Blågårds Plads 3. Vi arbejder ikke med en traditionel sondring mellem lærer og elev, men arbejder ud fra en forudsætning om, at mennesker der mødes om ’et fælles tredje’ lærer af hinanden og lærer sammen.
Problemas Aftenskole er også et eksperiment med at udvikle ”undervisningsbaseret forskning”: Som en del af aftenskolen producerer vi en antologi – det såkaldte Problemkatalog – med tekster der samler op på, eller tænker videre over, de samtaler som aftenskolen har givet anledning til.

Vi opfordrer alle deltagere til at bidrage til Problemkataloget.

Problemas aftenskole afholdes i samarbejde med Kommunal Kunst og Teknik og Det FRIE Universitet. Vi modtager økonomisk støtte fra Nørrebro Lokaludvalg.