Aftenskolens form

Aftenskolen forløber i 3 etaper.

1) Oplæg
Aftenskolen indledes af et oplæg af en person (eller af en gruppe) som vi har inviteret til at fortælle om noget de arbejder med. Det kan handle om problemerne eller spændingerne på et område, være noget oplægsholderne finder vigtigt, besynderligt, tankevækkende eller forfærdeligt.

Oplæggene kan adressere konkrete samfundsmæssige, politiske, sociale eller psykologiske problemstillinger eller handle om abstrakt, filosofisk eller teoretisk tænkning. Vi har valgt denne spredning ud fra en tanke om at al abstrakt tænkning har praktiske implikationer og at praktiske problemstillinger ligeledes ikke er uafhængige af måden hvorpå de begrebsliggøres.

Med andre ord, vil nogle oplæg tjene til at der skærpe de analytiske knive, mens andre vil handle om hvad der skæres i.

Nogle gange vil der være sendt tekster ud i forvejen, andre gange ikke.

2) Basisgruppedialog
Efter oplægget går man ud i selvbestaltede basisgrupper bestående af 3 til 5 personer.
Idéen bag basisgrupper er at de giver mulighed for en anden, mere undersøgende og mindre konfrontatorisk, form for samtale end klassiske Q&A sessioner. Samtalerne i basisgrupperne tager udgangspunkt i oplægget, men føres derhen hvor gruppernes medlemmer finder samtalerne mest frugtbare.

Vi opfordrer hver gruppe til skriftligt at formulere et – eller flere – af de spørgsmål der trænger sig på i samtalen, til at tage med tilbage til plenum.

3) Plenumdiskussion
Plenumdiskussionerne starter med at basisgrupperne fortæller plenum hvad de har talt om i grupperne og hvilket eller hvilke spørgsmål der har rejst sig.

Herefter vil vi i fællesskab forsøge at adresserer spørgsmålene, besvare dem hvis vi kan eller lægge en strategi for hvilket arbejde der skulle til give svar og diskutere hvordan vi kan handle på det vi har lært.

4) Efter 21:00 (Problemas efterskole)

Efter plenumdiskussionen, vil samtalerne fortsætte for dem der har lyst, så løst eller fast som dem der bliver ønsker det.

///

Problema samler op på de spørgsmål der rejser sig efter hver aftenskole – og sammenfatter ved udgangen af hvert skoleår et katalog over problemer og spørgsmål.

Problema faciliterer også gerne superviserede læsegrupper – inden for vores respektive fagområder – for aftenskolens deltagere.